Vigga Bro og Erik Moseholm

Days of ART & Love er stolte af at kunne præsentere et unikt makkerpar i dansk performancekunst.
 
18. juni kl. 20.00 – 22.00
på ARTport i Havnegade 19 i Odense

fremfører Vigga Bro og Erik Moseholm
”Blå fortællinger” – en 2 timers performance med Kærlighed og Blues.
 
Entre til dette arrangement er 50 kr.
vigga bro og erik moseholm
Days of ART & Love er nærvær og kommunikation mellem kunstnere og publikum – gå ikke glip af denne mulighed for at komme tæt på nogle af Danmarks store kunstnere.
 
Information skrev:

Med forestillingen Blå Fortællinger vil Vigga Bro og Erik Moseholm sætte moderne form på fortællingens forsømte kunstart.
 
Det startede i Caribien for to år siden. Skuespilleren Vigga Bro og bassisten Erik Moseholm var på krydstogt med creme de la creme af amerikansk jazz. Der var jazz fra årle morgen til sen aften, hvor bluesmusikeren Lou Donaldson gik på dæk og spillede og fortalte - the blues.
 
"Det gik op for os, hvor nær sammenhængen er mellem musik og fortælling i bluestraditionen, og vi fik lyst til at prøve et samarbejde med blues som udgangspunkt."
 
Resultatet af samarbejdet hedder Blå Fortællinger og kan for tiden ses på Riddersalen. Forestillingen eller fortællingen - består af syv kvarter med fortællinger fra hele verden, fortrinsvis fortalt af Vigga Bro, mens Moseholms bas spænder et akustisk rum omkring ordene og stryger dem somme tider med, somme tider imod hårene.
 
BT skrev:
vigga bro og erik moseholm
Den fornemme gamle bas, som Erik Moseholm spiller på, har fire strenge. Vigga Bro har endnu flere. Der er dybde, bredde og resonans i hendes måde at fortælle historier på - hun er er fantastisk.
 
Man kan ikke holde øjnene fra hende, og man suger hvert ord til sig. Vigga Bro fortæller med en sådan medleven og mimik, at man bagefter føler det, som om man har set det hele på film!
 
I virkeligheden er det bare hende, ham og den gamle kontrabas, alene på scenen. Unplugged. Ingen mikrofon, ingen rekvisitter, ingen kulisser og slet ikke noget lydanlæg.
 
Skuespilleren Vigga Bro og komponisten Erik Moseholm har privat dannet par i over 10 år, men "Blå fortællinger" er deres første forestilling sammen.
 
Det er en totalt vellykket musikalsk eventyr-aften. Kontrabassen fra 1779 håndteres sjovt og sikkert af Erik Moseholm, der både kan selv og fungerer som suveræn backing for Vigga Bros "fortælle-teater", som hun kalder det. '

Yderligere informationer på http://www.vigga.dk