Days of ART & Love 2007 afsluttes med et dialogmøde søndag d. 12. august kl. 11. – 16., mellem byplanlæggere, kunstnere og sociologer, hvor der vil være mulighed for bl.a. at diskutere, hvordan en by skal planlægges for at skabe de optimale rammer ved inddragelse af kulturen. Skal man placere kulturen i centrum af byen, eller skal man forsøge at placere kulturen i yderkvartererne, det vil sige kan man decentralisere kunsten og kulturen? Ville man eksempelvis turde bygge et udstillingssted i Hjallese? Hvordan er Odenses bys selvforståelse? Hvordan ser man Odense udefra.
Panel:
Johs Nørregård Fransen, institutleder på SDU
Lasse Andersson, arkitektur-Phd. studerende
Peter Hagmund, Kulturredaktør Fyens Stiftstidende.
Kirsten Bertelsen, Billedkunstner & Louise M. Jeppesen, Designer
Efter paneldebatten er der frokost (50 kr.) – tilmelding herunder >>
Derefter præsenterer de enkelte kunstnere deres projekter, og der er almindelig samtale.
Dette foregår i Stjerneskibet, Odenses nye innovationshus, Havnegade 29. Odense Havn.