Mette Stig Nielsen, Nina Bjørk Eliasson.
”Åbne øjne. ØJENSANGE.”

Mette Stig Nielsen og Nina Bjørk Eliasson leverede en performance, der samtidig var en improvisation. Det startede med en prikken, banken og skurren på vaskebrætter. Det var som om man overværede selve tilblivelsen af lyd, og som om stilheden blev særdeles tydelig i den proces. Efterhånden som lydene blev højere og hidsigere, lød det som dyr, der signaliserer eller kommunikerer med hinanden.
De forskellige afsnit – eller satser – af opførelsen udformede sig via vidt forskellige tempi og rytme som et spil mellem klaver og stemme. Efter vaskebrætterne anslog Mette Stig Nielsen klaveret i enkelte anslag. Nina Bjørk Eliasson påbegyndte en nynnen eller mimen, der efterhånden udviklede sig til ord. Luft på stemmen, som ved starten på stor gråd, gik over i en smertefuld piben; klaveret var så tyst at det næsten ikke kunne høres; men det var der, og sangeren vendte efterhånden tilbage til en slags menneskelig gråd.
Der var en tydelig bevægelse fra det lyse til det mørke, og til slut en kakofoni af stemmer, der kommer alle vegne fra. Som fra en hverdag. Lydspor blev lagt ind over de to agerende, operasang, en talende radiostemme, med ord som fx ”bordtennisklub” og ”integration”, sangerinden sang Beatles gamle klassiker ”Fool on the hill” indover alle lydene (men vist i lidt langsommere tempo end originalen), og i baggrunden lød en børnesang. Slut. Og. Og. Stille igen.