Kristina Krake, Kathrine Krake.
”En flis af verden.”

Ifølge Krake & Krake selv, er det en ”Doku-installation” på 6 minutter. Det er det måske, men det er også et billeddigt i sin egen ret.
Kathrine Krakes fotos eller stills af FORHAVER fra Læssøegade-området, Odense 5230 M. kører i en jævn strøm, mens en autoritativ stemme, Kristina Krakes, formidler og lægger ord til det visuelle:
Vi signalerer, prætenderer, strukturerer.
Vi systematiserer, strukturerer, civiliserer.
Vi signalerer, strukturerer og redigerer ”..naturen aldeles naturligt..”
Denne enerhverende, men også meget melodiske (og lyse) stemme genta’r og genta’r, og lægger så lidt mere til, noget andet kommer til, pludselige nye konklusioner i forhold til et pludseligt skift på billedsiden:
To synkrone træer i forhaven, der ikke er ret høje. En krukke med blomster på en bænk.
Billede- og lydsiden giver anledning til en vis undren. Hvis der skal sidde mere end én på bænken, hvor skal personen så sidde? Hvor skal krukken være? (Og hvem er i såfald krukken?)
Forhaven er et udstillingsvindue, det har den vist altid været, selv om altid er frygtelig lang tid. Men i disse år ser det ud til at græsset og hækkene er ved at være yt. Græsset marginaliseres. Det redigeres bort. Det er den måde, hvorpå vi NU redigerer naturen aldeles naturligt.
Forhaven er ved at ligne en asfaltbane med krukker og symmetriske blomster. Det ser ud til, at flisernes diktatur er i tiltagende, og at forhaverne er ved at blive mere og mere ens. ER de rent faktisk det?
Og hvorfor sker det i såfald? Hvorfor gøres det? Hvad er det, der gøres? Betyder det noget? Hvad betyder det? Hvad ligner det? Kan forhaverne ses som symbol på – eller metafor for - noget ANDET, der sker i samfundet? Kontrol? Skal selv græsstrå forhindres i at brede sig, fordi vi er kontrol-freaks i forhold til vores omverden? Er det virkelig så simpelt? Måske er det faktisk sådan. Eller måske er det for LIDT langt ude, for forsimplet, for firkantet til at det kan være sådan. Men det ser faktisk sådan ud. Jeg tror ikke en bønne på, at det handler om menneskers travlhed & manglende tid til at passe en have. Giv mig en bøn fra din have, så skal jeg rose dig for den, du tror, du muligvis er.
Mvh. Gud.