Bosch & Fjord – Rosan Bosch, Rune Fjord Jensen & Helene Øllgaard og Preben Mejer. ”Kampen mod kassen.”

Lørdag 3. september, Rosenbækhuset, kl. 14.

Bosch & Fjord – Rosan Bosch, Rune Fjord Jensen & Helene Øllgaard og Preben Mejer.
”Kampen mod kassen.”

Jeg har aldrig hørt om skrivebords-identitet før. Det har jeg nu.
Rosan Bosch og Helene Øllgaard fra billedkunstgruppen Bosch & Fjord, samt Preben Mejer, der er direktør for Innovation Lab, fortalte om proces – den proces, der foregår, når nogen skal lave kunstinstallationer for en virksomhed, samtidig med at det skal være funktionelt.
For billedkunstnerne er det vigtigt, at finde ud af, hvilke mennesker, der arbejder på arbejdspladsen, og hvilke ønsker de har. Men lige så vigtigt er det, at kunstnerne selv kan udarbejde deres forslag frit som led i en åben kommunikation med virksomheden. Så kan man måske senere opnå et kompromis i forhold til, hvordan det hele skal se ud.
Rosan Bosch ser en udvidelse af den traditionelle kunstnerrolle og en større tilfredsstillelse ved at arbejde med virksomheder, end ved f.eks. at udstille på et galleri. Normalt får kunstneren i heldigste tilfælde et klap på skulderen fra en kollega og en artikel i avisen, og det er så det. Bosch mener, at via den måde hun arbejder på nu, har billedkunsten i højere grad en mulighed for at blive en del af samfundet. Kunsten kan gøre en forskel i hverdagen.
Set fra virksomhedens side, dvs. Innovation Labs, er det vigtigt, at der simpelthen sker noget andet og anderledes med omgivelserne, end der ellers ville gøre. Som bygningen er nu, fremstår den som en kedelig arkitekttegnet kasse i to etager. Preben Mejer var fra starten ikke i tvivl om, at han hellere ville samarbejde med kunstnerne i Bosch & Fjord end med en indretningsarkitekt - især da Innovation Lab skal udsættes for en form for total-installation. Her spiller det sikkert ind, at Innovation Lab på Katrinebjerg i Århus næppe er en typisk arbejdsplads. Den er i sig selv en idébank, en non-profit én af slagsen i øvrigt.

Preben Mejers baggrund er it-branchen, og han mener faktisk, at ikke mindst i dét miljø er det vigtigt at kunne se tingene på en anden måde. Hele teknologien kan ses fra en anden vinkel, og dermed i sidste ende generere tanker, der ellers ikke ville være blevet tænkt. Men under installationen af Innovation Lab, er det vigtigt, at tingene fortsat er funktionelle.
Rosan Bosch kalder sin kunst for ”under-cover kunst” eller slet og ret ”funktionskunst”. Det karakteristiske er, at den udvisker grænsen mellem kunst og hverdag. Devisen er, at ”WC’et skal fungere”. Ifølge Bosch er det højst tænkeligt, at folk slet ikke opfatter det de laver som kunst, men det er heller ikke vigtigt for hende.
Hvad sker der så i praksis? Ja, til sidst vil man som sagt kunne betragte det hele som en slags total-installation af en bygning og en virksomhed. Inddragelsen af medarbejderne er vigtigt, så vigtigt at der f.eks. er blevet udarbejdet en ”skrivebords-identitet”. Man undersøger, hvilke mennesker der sidder bag de enkelte skriveborde. Hvilken slags skriveborde foretrækker de, hvilke er deres præferencer, hvilke er deres fobier. I sidste ende er skrivebord-identiteten en del af hele personens identitet. Og derfor skal der tegnes individuelle skriveborde til hver enkelt medarbejder! Én som har behov for en vis privatsfære får f.eks. et skrivebord med en slags buffer udenom, en anden får et blærerøvs-skrivebord osv. Man kan betragte skrivebordene som ”private rum”. Dette er vigtigt, netop fordi alle medarbejderne og dermed skrivebordene er placeret i ét stort rum. Der er ingen vægadskillelse. Skrivebordet skal fungere. Og kunne ses.