Pablo Henrik Llambias, Peter Navarro-Alonso. “Lama? Kamel?”

Ifølge Pablo Llambias havde han og hans samarbejdspartner, komponisten, Navarro-Alonso ingen aftaler på forhånd, men Llambias havde 6 korte tekster med - 6 ready-mades. De tekster skulle der ske noget med, og det gjorde der.
Llambias indledte med at redegøre for baggrunden for improvisationen, så man forstod, hvorfor aftalerne netop ikke var der. Fra en længere nærmest pædagogisk præsentation gik det over i aktion, da Llambias overlod styringen og ordet til Peter Navarro-Alonso. Denne deklamerede, at hans hensigt var at ødelægge Pablo Llambias tekster.
Llambias ready-mades bestod bl.a. af mails, som Llambias havde sendt og modtaget i anledning af invitationen til festivalen. ”Kære Pablo. Det lyder sjovt”. En anden af teksterne var faktisk projektbeskrivelsen for Days of Art and Love. Disse tekster skulle altså nu dygtigt destrueres. Hvordan ødelægger man en tekst? En komponist som Navarro-Alonso vil bl.a. typisk tage udgangspunkt i at gøre noget ved hjælp af TAL.
Man kan for eksempel tælle stavelser i en tekst, og sætte punktum eller komma efter hver tiende stavelse, og så kan man læse den op og se, hvad der sker. Der kan meget nemt ske noget sjovt og underholdende, som det også skete her. Man kan tage en projektskrivelse og så kan man lægge tryk på alle førstestavelser i hver sætning. Der er mange muligheder. Tekster, der er ganske dagligdags får pludselig en helt anden lyd, de kan risikere at blive meningsløse, og - hvis man er heldig – meningsløse på en betydningsfuld måde. Aktionerne kan via destruktionen åbne for nye rum, men der er ingen sikkerhed for, at det sker. Måske burde man overveje noget oftere at afsynge tilfældige mails på melodien ”I østen stiger solen op.”